JULEREJSEN 2025 til London
4. december 2025
Hej Lise Lotte,
Hermed lidt fotos fra Rules og en meget spændende gammel “kunstremedie” forretning tæt på British Museum.
Turen var rigtig hyggelig og spændende med oplevelser jeg aldrig selv havde fundet på.
Forestillingen i Hackney var så sjov – kæmpe oplevelse at se og HØRE de ellevilde børn. Fantastiske medvirkende og orkester.
Foundling museet gjorde også stort indtryk og besøget hos Rules var ligeledes noget af en hyggelig tur tilbage i tiden.
I det hele taget passede hotellet og det rolige tempo mig fint. Selskabet var rigtig hyggeligt og Lise Lotte det dejlige rolige midtpunkt.
Med venlig hilsen
Anette Jørgensen
JULEREJSEN 2025 til London
5. december 2025
Kæmpetak for en herlig, inspirerende og oplysende tur.
Jesper Morville
Tak for en formidabel rejse. Planlægning var i top. Og vi var trygge …
Når rejsen går til den anden side af jordkloden med en masse stop, så er planlægning og tillid vigtig.
Mvh familien Bircow
skuespiller, foredragsholder
www.andersbircow.dk
www.hererde2andre.dk
Til Time2travel og Sabrina.
Vil gerne sige tak for en fantastisk rejse til Færøerne 15. – 20. september 2024.
Rejsen havde sat kultur, kunst og gastronomi i højsæde, og det fik vi til fulde.
Spændende udvalgte natur steder, bygninger, kirker, Nationalgalleri, stentryk, bryggeri og restauranter.
Vi mødte rigtig gode lokale guider overalt – byrundtur, Nordens Hus, kirker mm Meget hyggeligt at
opleve det færøske koncept “Heimablidni”, hvor der blev serveret dejlig mad i et privat hjem.
Fantastisk at spise på nogle af de bedste restauranter på Færøerne.
En speciel og stor tak til rejseleder Bent , der med sin store viden om Færøerne, sin vestjyske lune og
store empati var med til at gøre turen helt perfekt.
Den bedste grupperejse vi endnu har været på. Vi kommer gerne tilbage.
Fra Hanne & Per, Roskilde
Hej Time2travel,
Turen til Færøerne levede fuldt ud op til vores i forvejen høje forventninger.
Tilpas længde for os med 6 dage og dagsprogrammerne havde også en passende længde med god
variation på oplevelser/besøg.
Kompetent rejseleder (det var vi ikke i tvivl om) og gode lokale guider hvor vi var, var med til at
gøre dagsprogrammerne og turen som helhed til en stor oplevelse.
Og for os var restaurations besøgende en hel fantastisk gastronomisk oplevelse gennem hele turen.
Hotellet var fin standard for os med super dejlig morgenbuffet og gode faciliteter til fælles hygge
med vin m.m..
Tak for en dejlig tur.
Med venlig hilsen
Anette og Erling
Herning
Kære Sabrina og Atenna.
Mange tak for en fantastisk tur til Færøerne. Sigrid og jeg var sammen i tirsdags for at drøfte minder.
Vi er enige om det var en meget skøn tur. Lever fuldt ud op til vores forventninger. Naturen er helt
unik. Spændende madoplevelser,samt kunst og kultur. Rigtig god rejseleder med Bent Graakjær.
Vi følte os virkelig trygge. Kan varmt anbefales, også selv om man er rundet de 85 år .
De bedste hilsener
Sigrid og Alice.
Kære Sabrina
En lille tilbagemelding fra vores 11-dages tur til Egypten. Det har været en meget vellykket tur, hvor alt klappede, og vi nåede at få set, hvad vi skulle og var meget glade for vores guide Yasser Kamal.
Vi havde 2 gode rejsefæller i Lissi og Ilse fra Falster, og så havde vi nogle helt fantastiske guider i Mohamed A. El Hameed i Cairo og Yasser i Aswan, på cruiset og i Luxor. De er begge to meget dygtige og meget engagerede. De taler godt dansk (især Yasser er rigtig dygtig til dansk), så har de humor, som minder en del om den danske, Det er et scoop for jer at kunne benytte to så dygtige guider, så pas godt på dem. Agenten Sylvia, gjorde det også rigtig godt med alle transporter osv.
Vi var meget tilfredse med Pyramisa-hotellerne i både Cairo, Aswan og Luxor. Så alt i alt en rigtig god ferie, som vi har været meget tilfredse med, og som vi også med glæde vil anbefale til familie, venner og bekendte.
Når DK4 næste gang genudsender rejsen til Egypten, vil vi – om muligt – gense de steder, som vi netop har besøgt.
De venligste hilsner fra
Gitte og Peter
Hej Sabrina!
Jeg vil gerne takke dig for en veltilrettelagt tur og for en fantastisk ferie til Egypten, som vi lige er kommet hjem fra.
10 uforglemmelige dage. Pyramiderne og Cairo var spændende og fascinerende men højdepunket for mig var, da vi kørte 7km off-road og ankom til vores ørkenlejr sent en aften. Det Hvide Ørken var var en utrolig oplevelse.
Sylvia Tours var rigtig god – de fulgte os endda hele vejen igennem check-in på vejen hjem. Prikken over I’et var altid hjælpsom Jørgen med hans anekdoter og fortællinger om gammel egyptisk historie.
Endnu en stor tak.
Peter
Her kommer en lille historie omkring vores rejse til Ægypten, som Sabrina arrangerede for os.
Vi er en lille familie på 2 voksne, og to børn på henholdsvis otte og tolv år. Vi har gennem rejsebureauet og Sabrina booket en individuel rejse til Ægypten.
Starten på vores rejse var noget kaotisk, da vi ikke kunne komme videre fra Wien mod Cairo, da der var sandstorm i Cairo. Vi ringede hjem til Sabrina på nødnummeret og hun hjalp hurtigt med at sørge for at vi fik mad og drikke, og blev informeret om hvad der skete og hvornår.
Da vi så noget forsinket kom til Cairo, havde Sabrina sørget for at vi havde en meget venlig og imødekommende chauffør klar. Han hjalp børnene, os voksne, og var i et super godt humør – på trods af at vi taler om kl. 01.30 om natten.
Vi blev derefter kørt til hotellet, han sørgede for en hurtig og ukompliceret indcheckning – så vi kunne komme i seng og sove.
Næste dag var vores sightseeing i Cairo komprimeret, så vi kunne nå det vi gerne ville. Her oplevede vi noget meget usædvanligt. Sabrina havde arrangeret en Ægyptisk guide, der havde lært sig selv dansk over nettet. Han forstod alt hvad vi sagde, han talte så vi og vores børn ingen problemer havde med at forstå ham, og han gav os en fantastisk tur til alle seværdigheder i Cairo.
Vi spiste en særdeles god frokost sammen, hvor han fortalte (på dansk) omkring de forskellige rettet. Derudover lagde han også drikkepenge ud for os, da vi endnu ikke havde vekslet penge. Forbløffende god service, og helt nede på jorden. Ungerne havde en fantastisk dag – hvilket også gjorde vores dag fantastisk. Sådan er det jo…..
Vi føj derefter videre til Hurghada, hvor den næste venlige guide stod klar. Den opgave vi havde givet Sabrina var noget anderledes end almindeligt. Vi havde brug for et godt hotel – med et stort badeland til ungerne. Den opgave løste Sabrina til et klar 12 tal med pil op. Det var et all inklusive hotel. I starten var der noget bøvl, fordi hotellet havde givet os forkerte armbånd – så vi kunne ikke komme frit ind i badelandet. Meeeeget lange ansigter hos børnene. Vi ringede hjem til rejsebureauet og talte med Sabrina om søndagen – 30 min. efter stod guiden der, og yderligere 30 min. efter var vores armbånd ændret til de korrekte. Igen – fantastisk.
Serviceniveauet var usædvanligt højt, det er for os ingen tvivl om at Sabrina har prøvet mange utrolige og umulige situationer før – og løst dem. De har hele vejen igennem været behjælpelige – og der har på intet tidspunkt været noget vi kunne sætte en finger på.
Vi kan derfor varmt anbefale Sabrina og hendes rejsebureau til alle – og med sikkerhed også til børnefamilier.
Skrevet af familien Michelsen fra Århus.
Hej Sabrina
Allerførst vil vi gerne takke dig fordi du overbeviste os om, at det er helt sikkert og trygt at rejse i Egypten. Der er absolut intet at frygte, og der blev passet rigtig godt på os.
Vi tog af sted på den store rundrejse fra Cairo til Alexandria, Marsa Matruh, Siwa, Bahariyya, Al Farafra og tilbage til Cairo. Det var en helt vidunderlig, fantastisk oplevelse, som vi sent vil glemme.
Vi så og oplevede så mange spændende og fascinerende ting derude i ørknen, som man slet ikke kan forestille sig på forhånd. Vi håber at mange flere vil unde sig selv den oplevelse det er, at tage med på jeres skønne, skønne rundrejse i den del af Egypten, som er så forskellig fra den turistprægede del. Ikke fordi vi ikke kan lide “Turist-Egypten”, men dette her gør så meget mere indtryk, og virker så meget mere ægte og uspoleret. Vi holder rigtig meget af Egypten og egypterne.
Især er vi kommet til at holde meget af én bestemt egypter, nemlig Yasser. Vi er slet ikke i tvivl om, at det er hans fortjeneste, at turen blev så fantastisk, som den blev. Hans evner som guide skal man vist lede længe efter. Hans indlevelse og entusiasme kan slet ikke undgå at smitte af på os gæster. Han yder en helt fantastisk indsats som guide, og har en viden om, og en indsigt i Egypten, som er helt unik. Desuden kan han formidle det hele på et nemt forståeligt dansk, og han kender Danmark, så han kan drage sammenligninger mellem Danmark og Egypten, som fremmer gæsternes forståelse af Egypten. Derudover har han en evne til at inddrage alle sine gæster i sine fortællinger, uanset på hvilket plan gæsterne befinder sig.
Vi mener, at det at han er Egypter, gør den helt store forskel. Han var aldrig i tvivl om hvordan enhver situation skulle tackles, og vi er slet ikke i tvivl om, at det er hans fortjeneste, at vi kom tættere på egypterne end vi nogensinde før har været (dette er vores 4. tur til Egypten). Man føler i hans selskab, at netop én selv er hans allervigtigste gæst nogensinde.
Med venlig hilsen
Mette og Rasmus
Anmeldelse af kulturtur til Egypten med Time 2 Travel
En oplevelsesrig rejse med dansk rejsebureau
Introduktion
I november 2025 rejste min hustru og jeg med rejsebureauet Time 2 Travel til Egypten. Turen var planlagt som en rundrejse, hvor vi skulle opleve alt fra det klassiske Egypten, samt et cruise på Nilen. Her deler jeg vores oplevelse og vurdering af rejsen og rejsebureauet.
Booking og forberedelse
Bookingprocessen var nem og overskuelig, og vi oplevede en god kommunikation fra Time 2 Travel, både før afrejse og undervejs i planlægningen. De sendte udførlig information om rejseplan, pakkeliste og praktiske tips, hvilket gjorde det let at forberede sig til turen.
Ankomst og indkvartering
Vi blev mødt i Cairo lufthavn af en person fra det egyptiske bureau som sørgede for visum og for at vi fandt den dansktalende guide fra Time 2 Travel, som sørgede for en problemfri transfer til hotellet. Hotellerne på hele turen var af god standard – rene værelser, venligt personale og god morgenmad.
Udflugter og oplevelser
Programmet var veltilrettelagt med et godt miks af guidede ture, fritid og kulturelle oplevelser. Vi havde vores egen minibus med chauffør til os og guiden, og om aftenen hvis vi skulle besøge seværdigheder, havde bureauet stillet en person til rådighed som ordnede alt det praktiske og fulgte os rundt. Vi besøgte pyramiderne i Giza, Sfinxen, Det nye Egyptiske Museum, som er det mest imponerende museum som vi har besøgt, og vi har besøgt mange rundt omkring i verden, samt det gamle marked i Cairo. Alt sammen ledsaget af en dansktalende guide. På Nilcruiset oplevede vi bl.a. Karnak-templet, Kongernes Dal og Aswan-dæmningen. Den nye guide var vidende, engageret og god til at fortælle på engelsk.
Mad og kultur
Vi fik mulighed for at smage autentisk egyptisk mad både på restauranter og under udflugter. Deres mad er krydret men ikke stærk, hvilket falder i vores smag. Time 2 Travel havde udvalgt spisesteder, der gav mulighed for at opleve lokale specialiteter i trygge rammer.
Samlet vurdering
Rejsen til Egypten med Time 2 Travel var en fantastisk oplevelse. Bureauet leverede en gennemført, tryg og lærerig rundrejse med plads til både eventyr og afslapning. Vi kan varmt anbefale Time 2 Travel til andre, der ønsker at opleve Egyptens historie, kultur og gæstfrihed på en velorganiseret måde.
Med venlig hilsen
Kamilla og Flemming Gravesen
